YOLO

15 apr

I forlængelse af min Fastavaloplevelse, mangler jeg bare at beskrive YOLO, mit eget scenarie.

Først lidt om scenariet. Inspirationen kom gradvist. Den første inspiration kom, da jeg gentagne gange oplevede unge mennesker sidde ved siden af hinanden og skrive beskeder til hinanden. Derfor overvejede jeg om man kunne benytte sociale medier til et scenarie. Noget tid derefter slog det mig, da jeg så noget krimi, at man kunne bruge det om et led i en mordgåde. Så var ideen der, blev til en synopsis og blev godkendt. Det næste skridt var at komme i den rette stemning. I film som Mean Girls, Rich Kids, The Hangover og Midsommer fandt jeg inspiration til karakterer og jeg skiftede min 70er flipper playliste ud med Justin Bieber, Ariana Grande og Rihanna (forståeligt nok var jeg lettet, da jeg var færdig). På forfatterweekenden fik jeg ideen, at karaktererne skulle være udformede som profiler på de sociale medier, hvor forsiden var alt det, de ville vise udadtil og bagsiden var det, som ingen måtte vide om dem. Forsiden blev benyttet aktivt i spillet til at lave statusopdateringer og poste noget på hinandens wall. Scenariet blev delt op i to akter, hvor den første var hvor vi lærte karaktererne at kende ved en fest, hvor de bliver mere og mere fulde og også tager en del kokain. Første akt slutter med en kollektiv blackout og anden akt starter med at de vågner og ikke kan huske hvad der er sket. Da de finder deres ven død, prøver de at finde ud af, hvad der skete dagen før, ved at se på beskeder til og fra den afdøde – dette køres som mindescener. Spillerne bestemmer selv hvem der dør gennem et tarotkort, døden, de alle kan byde ind på. De har alle et yderligere tarotkort, der viser hvordan de vågner op.

Jeg havde allerede inden Fastaval fået en positiv overraskelse, da det i første omgang lød til at der ville blive 16 hold, hvilket dog endte med at blive rundet ned til 14 (hvilket stadig var mere end de 7-8 hold, jeg havde regnet med, som var grunden til at jeg ikke var mere offensiv i jagten på spilledere) og til Fastaval blev jeg endnu mere positivt overrasket. På Fastaval var den eneste malurt i bægeret, at scenariet også havde tiltrukket unge spillere, der havde svært ved at forholde sig til druk og hor, så til en anden gang må jeg lave aldersbegrænsning. Jeg tog selv en af de unge grupper, hvor jeg kørte en lidt mindre vild version. Men langt de fleste kørsler gik rigtig godt.

Det var fantastisk at gå i baren og mærke al kærligheden. Folk der kom og lavede hashtag-tegn til mig med hænderne og gav mig krammere. Og folk der fortalte warstories om hvem der døde og hvad der skete. Mange af stederne var der nøgengemmeleg og uheldig kærlighed. Alle karakterer blev dræbt i mindst en kørsel og ligeledes var alle karakterer morder i mindst en kørsel. Der er flere der gav udtryk for, at de ville køre det med deres egne spilgrupper, hvilket også er et godt tegn. Så scenariet kunne det, som det skulle kunne. Jeg overvejer om jeg skal lave en version med andre karakterer – med lidt ældre karakterer – for det er ikke kun unge, der ter sig dumt. Men indtil videre er det i hvert fald skønt at vide, at man har givet en masse spillere en god oplevelse.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: