Reruns på Rosenteateret

15 apr

I søndags fik jeg dulmet min Fasta-blues, da der var reruns af Fastavalscenarier på Rosenteateret i Århus. Det endte med at blive til en omgang På Røven i Marienburg og Avanceret gruppeterapi.

Først På Røven i Marienburg. Jeg havde ikke turdet at tilmelde mig det til Fastaval, da jeg ved, at jeg er utålmodigt anlagt når det gælder systemer – så den mindste antydning af at et scenarie indeholder så meget som én terning virker skræmmende på mig, for hvad nu hvis man skal vente lang tid på at komme i gang med spillet. Men til Fastaval hørte jeg så mange fortælle om deres fede spiloplevelse, at jeg var glad at få muligheden for at spille det her på Rosenteateret. For det tog kun få minutter at lære reglerne og der var masser af action fra første øjeblik [FRA NU AF SPOILERS], da en af gruppens medlemmer kom med en kiste 1 minut inde i spillet efterfulgt af en gruppe kutteklædte personer. Kisten indeholdt et euforiserende radioaktivt pulver, som vores karakterer, der alle på en eller anden måde var på røven, forsøgte at få afsat. Vi stødte løbende på fjender, hvilket blev løst på simpel vis, hvor vi skulle vælge én af vores fem terninger, der hver stod for noget forskelligt – de blev smidt i et fælles raflebæger som GM rullede – en del af terningerne blev dog brugt i interne kampe, fordi gruppens medlemmer ikke kom så godt ud af det med hinanden. Vi havde fælles hp, så der var ikke risiko for at en karakter døde tidligt i spillet. Derudover var karaktererne fede. Min karakter, rottefængeren Caius, havde rigeligt man kunne spille på og jeg endte med at få en central rolle i vores sejr. Egentlig har jeg hørt, at det ikke er meningen man skulle vinde, men vi endte med at lede en gruppe skavens, der ønskede pulveret til de kutteklædte mænd, så de dræbte hinanden. Men uanset om vi havde vundet eller ej, ændrede det ikke på, at det var en fed oplevelse.

Så min aversion mod terninger er kureret, hvilket jeg er taknemmelig for. På Fastaval kan jeg godt lide at få noget variation, hvilket jeg har hidtil har fået gennem drama og komedie – nu kan jeg smide action oveni. Derudover er jeg begyndt at overveje jeg skal skrive det bard-scenarie, som jeg fik ideen til for nogle år siden (barderne bliver altid fravalgt til eventyrgrupperne, men hvad sker der med alle barderne? De danner et band – her overvejer jeg om det skal være 80’er eller boyband. En dag kommer eventyret til dem. Ved f.eks. kamp er der plus for at synge og for koreografi).

Mellem spilblokkene spiltestede i et scenarie, som en af de andre deltagere var ved at skrive. Af hensyn til hans ideer, vil jeg ikke afsløre for meget her, men det kan gå hen og blive et ret fedt scenarie.

Endelig var det tid til at spille Avanceret Gruppeterapi. Her stod den samme ekspert for et møde med nogle forældre til skolebørn og med en arbejdsplads, hvor hun benyttede hjælpemidler som en ja-hat og en idiot-hat (som hun også brugte til børnene, meget pædagogisk ukorrekt). Jeg var curlingforælderen og ejerens søn, to roller som jeg ikke formåede at køre så langt ud, som jeg gerne ville. Men der var til gengæld andre karakterer der var dejligt aparte. Jeg var godt underholdt.

Så jeg havde en god oplevelse med mit første møde med Rosenteateret og vender meget gerne tilbage dertil.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: