Arkiv | september, 2014

¡Adiós, Franco! synopsis

2 sep

Deadline nærmer sig og dermed er det tid til at sætte den sidste hånd på synopsen. Jeg fik nogle gode kommentarer til workshoppen, men er grådig og vil gerne have mere. Så nu prøver jeg her på bloggen. Jeg har forsøgt at gøre synopsen kort, men spørgsmålet er, om den er blevet for kort – om der er nogle ting der er beskrevet for overfladisk – for egentlig har jeg på nuværende tidspunkt det meste af scenariet i hovedet, jeg mangler “bare” at få det ned på skrift. Synopsis ser på nuværende tidspunkt sådan ud:
—————————————————————————————————–
¡Adiós Franco!
”Pludselig stod det klart at alt hvad vi havde kendt ville forandre sig, at livet aldrig ville blive det samme – vi var frie – frie til at leve, til at elske”
¡Adiós Franco! er scenariet for spillere der gerne vil indleve sig i rollernes lidelser og længsler, samtidig med at de underholdes af situationens næsten absurde karakter. Det er en fortælling om længsel og undertrykte følelser, men også om, hvor langt man vil gå for dem, man holder af.
Fortællingen er sat i Spanien op til og efter Franco-regimets fald. Sofia vågner efter at have ligget i koma i flere år, uvidende om at det er et forandret land hun vågner til. Hendes nære, overbevist om at hun er glødende Franco-tilhænger, vil spare hende for chokket og opretholder derfor illusionen om at alt er ved det gamle – de printer aviser, laver tv og forsøger at skjule verden udenfor. Bagmændene bag dette bedrag er Sofias søn, Pedro, svigerdatter, Manuela, og veninden gennem mange år, Alma. I mellemtiden er Alma langt om længe sprunget ud af skabet og lever et nyt liv i et nyt Spanien – men ikke med kvinden hun elsker, Sofia. Ingen ved at Sofia også i mange år har elsket Alma.
To spillere har hovedroller, Sofia og Alma. De andre to spiller biroller, hvor der er to store, nemlig Pedro og Manuela. Pedro gik i lang tid og ønskede at systemet ændrede sig, men er chokeret over omfanget. Omvendt frygtede Manuela forandringerne, men glæder sig over, at de er kommet.
Der er tre typer af scener: 1) dem hvor illusionen opretholdes for Sofia, 2) mindescener, hvor Sofia tænker tilbage og 3) scener med Alma i det nye Spanien. Dertil er der en afslutning, der kulminerer med Sofias død, men derudover er meget åben. De store spørgsmål er, hvordan Sofia reagerer, når/hvis hun opdager, at verden har forandret sig og om Sofia og Alma oplever kærligheden. Som forfatter er jeg ikke alvidende og spillere kan ofte være forudsigelige – og i sidste ende, er det deres handlinger der må tale.
Virkemidlerne er simple. Spillerne har sig selv, deres kreativitet, samt nogle kort de kan få inspiration fra. Disse kort er tænkt som nogle objekter eller begivenheder, som spillerne har og kan give til hinanden, for at påvirke en scene.

[Antal spillere: 4 og en spilleder
Forventet tid: 3-4 timer
Genre: Tragikomisk drama, systemløst semilive]