To ideer til historiske scenarier

9 maj

I kølvandet på de scenarieansvarliges blogindlæg og at Simon har postet sin scenarieidé til Fastaval 2015, vil jeg også poste mine ideer til næste år. Efter to år hvor jeg ikke har været blandt dem, der kom gennem nåleøjet, tager jeg nu skridtet til at genoplive bloggen efter næsten tre års pause – for lidt feedback kan helt sikkert hjælpe mig med at gøre min(e) synops(is/er) bedre.

Jeg prøver noget nyt og kaster mig ud i at skrive noget historisk inspireret. Dette har jeg ellers frygtet af den grund at jeg så en risiko for at historiske fakta ville blive en hæmsko i spillet – at folk ville koncentrere sig så meget om hvorvidt fakta var rigtige, at de ville få sværere ved at indleve sig. Men efter noget tid med at nørde hvordan massemedier fremstiller historiske begivenheder, mindskedes min frygt og jeg lod mig endda inspirere af film. Og det bringer mig til det som det her blogindlæg handler om, ideerne:

 

Cork

Den første scenarieidé er inspireret af Ken Loachs film “The Wind that Shakes the Barley”, der følger en gruppe unge irske mænd under den Irske Revolution (fællesbetegnelse for uafhængighedskrigen og den efterfølgende borgerkrig). Scenariet vil være delt op i to akter, hhv. uafhængighedskrigen og revolutionen.

Den første akt foregår som nævnt under Den Irske Uafhængighedskrig, hvor vi følger gruppe irske oprørere. Lige fra start af er kampen mod briterne i fuld gang. Karaktererne opsøger briter (f.eks. enheden kendt som “Tans”, andre soldater eller sladderhanke) for at dræbe dem. Når de står med pistolen mod fjendens hoved tænker de tilbage på de uretfærdigheder de har oplevet eller bevidnet – en form for fortællescene. Denne akt har som formål at vi lærer spilpersonerne at kende og at spillerne får opbygget en følelse af at stå sammen imod briterne. Allerede hen imod slutningen af akten begynder gruppen dog at gå i stykker. I en kampscene bliver en af dem dræbt – enten lederen eller den der var villig til at tage en kugle for at redde ham. Lidt senere kommer det frem at en i gruppen har forrådt dem – hvem det er afhænger af hvad der passer bedst ind i historien – og et af de andre medlemmer skal stå for henrettelsen. De dræbte får nye roller: en fremstilling af deres gamle rolle (hver rolle har tilknyttet en bestemt stemning) i deres venners torterede sind og en række biroller – dette bliver deres roller i anden akt.

I anden akt er vi nået til borgerkrigen. Da der ikke længere er briterne at kæmpe imod, bliver det klart at hovedpersonerne ikke er enige om hvad det er for et land de kæmper for. Sammenholdet krakelerer  og de begynder at kæmpe indbyrdes.

 

¡Adiós Franco!

Her er der også inspiration fra en film, “Goodbye Lenin!” (måske tilført lidt Almodovar), men her er der dog ændret mere på fortællingen og den historiske kontekst er anderledes – i stedet for Berlinmurens fald, er der fokus på Franco-regimets fald.

Der er i denne fortælling to spillere der spiller de to hovedpersoner A og B (har endnu ikke besluttet mig for rollernes køn), og 2-3 spillere spiller biroller. Af birollerne er der to primære, As to børnebørn, C og D.

Fortællingens ramme er at A ligger i koma omkring de store begivenheder omkring Francos død og regimets fald. Da A vågner, vil de pårørende (børnebørnene og den bedste ven siden barndommen, B) undgå at give A et alt for stort chok. A har på overfladen fremstået som en stor tilhænger af Franco-regimet – men ingen ved at dette kun er en facade. På grund af regimet har A gennem det meste af livet måtte undertrykke sin seksualitet. A og B har hele tiden hemmeligt været forelskede i hinanden. Efter at regimet faldt, er B kommet ud af skabet, men tør ikke sige det til A.

Der er tre typer scener:

– Fællesscener: hvor B, C og D forsøger at opretholde illusionen om Franco-regimet overfor A.

– Fortiden: hvor vi følger As liv indtil A faldt i koma.

– Nye vinde: hvor vi følger den nyudsprungne B i et fuldstændigt anderledes Spanien.

 

What to do…

Jeg er endnu ikke afklaret med hvorvidt jeg vil indsende begge synopser eller kun den ene – og generelt vil jeg være glad for feedback.

6 kommentarer til “To ideer til historiske scenarier”

  1. Simon James Pettitt maj 9, 2014 hos 7:54 pm #

    Som jeg også opfordrede dig til på mail, så synes jeg du skal vælge en ide og kaste alt dit krudt på den. Og jeg synes helt klart ide nr 1 står stærkest for mig. Dog synes jeg alt det med forræderi virker uinteressant og noget du har smidt ind, blot fordi det gør man jo. Det virker lidt kliche. Der er rigeligt med krudt på fortællingen. Plus at konflikten om at man går fra at slås for det samme til at være uenige er en langt mere interessant konflikt end: jeg har forrådt jer til englænderne.

    Jeg var lige ved at sige det samme om at en skulle dø, men at give denne smertefulde biroller kan, hvis det gøres ordenligt virke ret stærkt for de andre. Jo mere de slås mod hinanden jo mere vil hans offer (som de jo konstant bliver mindet om) blive besudlet. Det er fedt.

    Jeg synes det kan blive en dejlig smuk tragisk historie hvor de først slås for noget godt og det derefter opløser sig u borgerkrig og uenighed (jævnfør det arabiske forår)

    Som en bisætning, skulle du vælge ide nr to, så vil jeg blot sige følgende: når du alligevel er i tvivl om hvad køn rollerne skal være, så lad spillerens rolle afgøre kønnet, det spiller alligevel ikke nogen betydning for scenariet.

    • lblichfeldt maj 10, 2014 hos 6:18 pm #

      Tak for kommentaren, Simon.

      Jeg vil lige uddybe. Jeg har en bagtanke med forræderiet, men det var ikke uddybet. Det var ikke tanken at det var noget der skulle fylde meget som scene – det ville være at lederen af gruppen får et brev om at den pågældende person har sladret (ingen garanti for om det er sandt eller en fejlinformation) og det man gør med dem der svigter, er at dræbe dem. Så må personen prøve at forklare sig nok så meget, men personen er alligevel dødsdømt. Årsagen til at jeg mener at dette er interessant, er at den indre smerte er en anden, når det er en karakteren selv har dræbt, end ved den der er blevet dræbt af briterne. Og smerten er central. Så de to døde har hvert deres formål – selv hvis det er en kliche med forræderi 😉 Uanset hvad har du ret i at det er noget jeg skal sørge for at beskrive ordentligt i synopsen.
      Men jeg er rigtig glad for at du synes at hele præmissen i scenariet er fed – nemlig at føle at man kæmper for noget værdifuldt og så siden se illusionen falde fra hinanden.

      I forhold til kommentaren til den anden scenarieidé, er jeg som udgangspunkt enig – men der er to grunde til at det er svært at gøre. Den første er at A og B skal være enige om at vælge samme køn. Den anden grund er at kønnet ikke er ligegyldigt for historien i Spanien lige omkring Franco-styrets fald – A har tilbagebliksscener og i et meget konservativt katolsk samfund, er forskellen mellem kønnene meget markant – det er nogle vidt forskellige krav de vil være mødt af af samfundet.

      Jeg synes at det er interessant at du pegede på det første af scenarierne – jeg luftede ideerne på Fastaval og der var det den anden der lød til at være mest populær.

      • Simon James Pettitt maj 11, 2014 hos 1:28 pm #

        Ja se så giver forræderiet meget mere mening. Ok det kan jeg godt se, så skal du træffe nogle beslutninger om køn.

        Ha! jamen så ved vi hvorfor jeg ikke vinder Ottoer 😉 (det og så det at jeg snubler på målstregen og har lidt for mange fodfejl med i mine tekster, men tys tys med det)

        Det er jo en smagssag, så få flere til at kigge på det, og se hvad de siger. Eller arbejdet videre med den ide du er længst med, og bedst kan se i sin helhed. Det er sådan jeg gør.Jeg har lært, at sidder man med en ide, hvor man tænker på et eller flere punkter: and then something something happens, så skal man arbejde mere med ideen før den er klar.

  2. Oliver Nøglebæk maj 12, 2014 hos 2:37 pm #

    Hola Lasse! Jeg elsker også at synes noget om idéer. Min hovedpointe for begge to er: Find ind til kernen! Lige nu læser jeg meget form og en del indhold, jeg ville bare gerne se hvad kerne-oplevelsen er for spillerne up front og stærkt formuleret. Idé nr. 1 virker ud fra dine tekster til at været tættest på en sammenhængende idé, men det kan være det er anderledes når du fortæller verbalt. Bliv ved med at pitche idéerne til de bliver helt klare for dig selv (fuck dem du pitcher til i øvrigt 😉 )

    Lad kerne-idéen bære beslutningerne om form og indhold, både i synopsis og i designprocessen, så burde du snildt kunne være med i kapløbet om Fastaval-pladserne.

  3. lblichfeldt juli 18, 2014 hos 6:09 pm #

    Tak for kommentarerne. Status er at jeg har indsendt Cork til Hyggecon, så det bliver ¡Adiós Franco!, jeg satser på til Fastaval. Når jeg er nået lidt videre satser jeg på at skrive for at søge sparring igen.

    @Simon: jeg skulle have formuleret det klarere, kunne jeg se, da jeg genlæste det – det sørger jeg for til næste udkast. Og jeg tror nok du skal få en pingvin på et tidspunkt, du har i hvert fald været væsentligt tættere på end jeg har (hvilket dog heller ikke er ret tæt) 😉

    @Oliver: det vil jeg prøve til næste udkast – det er ikke en disciplin jeg behersker endnu, men så er der kun en ting for: at øve 😉

  4. lblichfeldt september 2, 2014 hos 5:20 pm #

    Så har jeg lagt en foreløbig synopsis op på bloggen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: