Arkiv | maj, 2014

To ideer til historiske scenarier

9 maj

I kølvandet på de scenarieansvarliges blogindlæg og at Simon har postet sin scenarieidé til Fastaval 2015, vil jeg også poste mine ideer til næste år. Efter to år hvor jeg ikke har været blandt dem, der kom gennem nåleøjet, tager jeg nu skridtet til at genoplive bloggen efter næsten tre års pause – for lidt feedback kan helt sikkert hjælpe mig med at gøre min(e) synops(is/er) bedre.

Jeg prøver noget nyt og kaster mig ud i at skrive noget historisk inspireret. Dette har jeg ellers frygtet af den grund at jeg så en risiko for at historiske fakta ville blive en hæmsko i spillet – at folk ville koncentrere sig så meget om hvorvidt fakta var rigtige, at de ville få sværere ved at indleve sig. Men efter noget tid med at nørde hvordan massemedier fremstiller historiske begivenheder, mindskedes min frygt og jeg lod mig endda inspirere af film. Og det bringer mig til det som det her blogindlæg handler om, ideerne:

 

Cork

Den første scenarieidé er inspireret af Ken Loachs film “The Wind that Shakes the Barley”, der følger en gruppe unge irske mænd under den Irske Revolution (fællesbetegnelse for uafhængighedskrigen og den efterfølgende borgerkrig). Scenariet vil være delt op i to akter, hhv. uafhængighedskrigen og revolutionen.

Den første akt foregår som nævnt under Den Irske Uafhængighedskrig, hvor vi følger gruppe irske oprørere. Lige fra start af er kampen mod briterne i fuld gang. Karaktererne opsøger briter (f.eks. enheden kendt som “Tans”, andre soldater eller sladderhanke) for at dræbe dem. Når de står med pistolen mod fjendens hoved tænker de tilbage på de uretfærdigheder de har oplevet eller bevidnet – en form for fortællescene. Denne akt har som formål at vi lærer spilpersonerne at kende og at spillerne får opbygget en følelse af at stå sammen imod briterne. Allerede hen imod slutningen af akten begynder gruppen dog at gå i stykker. I en kampscene bliver en af dem dræbt – enten lederen eller den der var villig til at tage en kugle for at redde ham. Lidt senere kommer det frem at en i gruppen har forrådt dem – hvem det er afhænger af hvad der passer bedst ind i historien – og et af de andre medlemmer skal stå for henrettelsen. De dræbte får nye roller: en fremstilling af deres gamle rolle (hver rolle har tilknyttet en bestemt stemning) i deres venners torterede sind og en række biroller – dette bliver deres roller i anden akt.

I anden akt er vi nået til borgerkrigen. Da der ikke længere er briterne at kæmpe imod, bliver det klart at hovedpersonerne ikke er enige om hvad det er for et land de kæmper for. Sammenholdet krakelerer  og de begynder at kæmpe indbyrdes.

 

¡Adiós Franco!

Her er der også inspiration fra en film, “Goodbye Lenin!” (måske tilført lidt Almodovar), men her er der dog ændret mere på fortællingen og den historiske kontekst er anderledes – i stedet for Berlinmurens fald, er der fokus på Franco-regimets fald.

Der er i denne fortælling to spillere der spiller de to hovedpersoner A og B (har endnu ikke besluttet mig for rollernes køn), og 2-3 spillere spiller biroller. Af birollerne er der to primære, As to børnebørn, C og D.

Fortællingens ramme er at A ligger i koma omkring de store begivenheder omkring Francos død og regimets fald. Da A vågner, vil de pårørende (børnebørnene og den bedste ven siden barndommen, B) undgå at give A et alt for stort chok. A har på overfladen fremstået som en stor tilhænger af Franco-regimet – men ingen ved at dette kun er en facade. På grund af regimet har A gennem det meste af livet måtte undertrykke sin seksualitet. A og B har hele tiden hemmeligt været forelskede i hinanden. Efter at regimet faldt, er B kommet ud af skabet, men tør ikke sige det til A.

Der er tre typer scener:

– Fællesscener: hvor B, C og D forsøger at opretholde illusionen om Franco-regimet overfor A.

– Fortiden: hvor vi følger As liv indtil A faldt i koma.

– Nye vinde: hvor vi følger den nyudsprungne B i et fuldstændigt anderledes Spanien.

 

What to do…

Jeg er endnu ikke afklaret med hvorvidt jeg vil indsende begge synopser eller kun den ene – og generelt vil jeg være glad for feedback.