Tilbageblik på Kat

Efter at have fået det lidt på afstand, synes jeg det er på tide, at jeg evaluerer mit debutscenarie, Kat. Jeg er meget glad for de kommentarer jeg har fået fra både spillere, spilledere og andre, der havde læst scenariet.

Jeg begyndte allerede med ideen til scenariet for nogle år siden, da det endnu ikke var begyndt at tage form. I denne fase fik jeg gode råd og kommentarer fra bl.a. Morten Greis (der også efter at have læst det er kommet med nogle gode kommentarer) og Kasper Mosekjær, der var med til at opmuntre mig til at skrive scenariet og selvom det forandrede sig meget siden da, var det kommentarer jeg tog med mig videre. Da scenariet var begyndt at ligne sig selv, var kommentarerne fra Kristo, Tobias Bindslet og fra blindtesterne med Thais Munk med til at gøre mig opmærksom på, hvor formuleringerne kunne have været lidt klarere. Efter det var Kat klar til at blive et rigtigt scenarie på Fastaval.

Efter Kat havde haft sin prøve fik jeg en masse dejlig kritik fra spillerne. De fleste havde haft en rigtig god oplevelse og generelt lå karaktererne højere end jeg havde turdet håbe. De fleste af dem syntes det var spænende at jeg fokuserede på kræft og sagde at de fik fortalt en god historie. Der var også mange, der kommenterede på det, at de skulle deles om rollen med en anden spiller – de fleste kunne godt lide, at have en sparringspartner og få en anden persons fortolkning af rollen – der var dog nogle få, der ikke var tilfreds med dette. Der var dog kommentarer om, at de syntes at hovedpersonerne måske var lidt stereotype, hvilket der kan være noget om, selvom jeg har bygget spil-personerne på folk jeg kender. Det kan dog komme af, at jeg især har fokuseret på nogle få punkter af hvem de er, hvor jeg til en anden gang kan prøve, at brede det mere ud.

Der var flere af spillerne der sagde, at de var blevet positivt overrasket (to har direkte sagt til mig, at det var deres bedste oplevelse til Fastaval i år, hvilket varmet en forfatters hjerte) og de havde kun haft scenariet som en lav prioritet, hvilket understreger en af de ting, som de nævnte som det vigtigste jeg skal gøre bedre næste gang: skriv en bedre foromtale!

En stor del af årsagen til, at scenariet generelt gik så godt, skyldes også spillederne: Kasper og Johs! De gjorde det rigtig godt og Johs tog selv initiativ til, at snakke med spillerne omkring kræft inden scenariet og det tror jeg var en god start på scenariet. Kritikpunkterne gik i høj grad på de samme punkter, som spillernes kritik, men de havde dog også andre punkter. Kasper påpegede for mig efter første gang scenariet blev spillet, at der var nogle af virkemidlerne der ikke kom ordentligt i spil, hvilket også var min erfaring – og de var i bund og grund ikke nødvendige for at scenariet kunne køre, så de kunne have været udeladt.

Da jeg læste det indlæg Johs havde skrevet på sin blog omkring de forskellige scenarier, blev jeg lidt nervøs, for vurderingen lød ikke særlig positiv, så jeg var lettet da han sendte en mail med sine kritikpunkter, hvor han lød mere positiv. Kritikpunkterne var meget lig spillernes, men med forslag til, hvordan jeg kunne løse de problemer, hvilket jeg helt klart vil tage med mig videre.

Alt i alt er jeg stadig godt tilfreds med Kat. Der var ting jeg kunne gøre bedre, men også en masse ting, der gik godt. Selvom de ideer jeg arbejder med nu er i en anden retning end Kat, kunne jeg godt tænke mig på et tidspunkt, at skrive et lignende scenarie hvor spillerne deles om roller, men med en anden historie og hvor virkemidlerne mm bliver finpudset.

Øresundskrigen 2050

En af de overvejelser jeg havde, da jeg skrev scenariet sidst var, hvilken verden skal jeg skrive i? For mig var det en overvejelse mellem Sci-Fi og hverdagsliv, hvor jeg endte med den sidste. En blanding kunne dog også have været fint.

Lige nu går min overvejelse på hvilken verden jeg skal skrive i næste gang. Jeg kunne godt tænke mig at skrive i en verden lidt længere væk fra virkeligheden, men stadig så tæt på, at folk let kan indleve sig i den verden. Samtidig kunne jeg godt tænke mig, at en krig er central i den verden. Af en eller anden grund skal dette gå ud over svenskerne – ikke fordi at jeg har noget imod svenskere, tvært imod kan jeg rigtig godt lide alle de svenskere jeg har mødt igennem tiden. Grunden til valget er nærmere, at det er et af de lande (hvis ikke det land) Danmark har været i krig med flest gange igennem historien, men at en krig med dem i en nær fremtid vil være lettere absurd. Derudover er det et af vores nabolande, som vi har et nært forhold til.

Indtil videre er verdenen stadig i et tidligt stadie og der er stadig mange ting jeg skal have styr på – f.eks. hvem startede krigen og hvorfor? Når jeg får styr på det kunne jeg dog godt forestille mig, at det var en verden jeg kunne skrive flere scenarier i.

Sammen

Sammen står vi stærkere. Dette gør sig gældende i de fleste aspekter af livet og jeg tror også at det er en stor fordel som scenarieforfatter. Det skader aldrig, at få andre øjne på det man har skrevet.

Det lader til at mange forfattere benytter sig af muligheden for at skrive sammen. Under Fastaval hørte jeg om nye par der blev dannet og om allerede eksisterende par, der byttede partnere – pardannelse i en grad, der næsten var et realityshow værdigt. Det er formodentligt en fordel, at det ikke altid er de samme man skriver med – det kan skabe nye ideer.

Jeg selv er stadig solo, men kunne godt tænke mig på et tidspunkt skrive sammen med andre – det kunne have forbedret nogle af de steder mit scenarie haltede, så måske jeg burde gå på jagt efter en medforfatter…

Greisning

Det er altid rart at få kritik på det man har skrevet. På Fastaval er en af de ubestridte mestre i denne kunst Morten Greis.

Da vi sad i sofaen i Cafeen gav Morten mig feedback på mit scenarie. Jeg havde tidligere år diskuteret ideerne for scenariet med Morten, så han vidste hvordan mine oprindelige intentioner havde været – en hel del mere syret end det jeg endte ud med. Oprindeligt havde min intention været en sci-fi-agtig spaltet virkelighed, hvor jeg endte med at skrive et hverdagslivsdrama.

Jeg kom på en hård opgave for at forsvare de ændringer jeg havde lavet – havde jeg solgt ud? Min begrundelse for ændringerne var, at jeg mente, at spillerne ville have lettere ved at indleve sig i et drama om en kræftsyg kvinde, end i en fortælling om en kvantespaltet kat – men var jeg i bund og grund bare bange for at satse?

Morten havde mange ideer til, hvordan jeg kunne have lavet scenariet anderledes og selvom jeg ved, at Morten kommer med kritikken for at man kan gøre det bedre, sad jeg lige efter samtalen med en skuffelse over at jeg tilsyneladende ikke havde opnået scenarieideens sande potentiale. Denne skuffelse holdt indtil jeg snakkede med de andre i sofa-hjørnet, der alle havde oplevet at blive Greiset.

Morten brænder simpelthen så meget for rollespil, at han ikke kan lade være med at Greise – og det er fedt – men det gør også, at følgende begreb bør føjes til rollespilsordbogen:

Greisning: at finde frem til den sande mening med et scenarie om hvordan det burde være skrevet og gøre denne mening klar for forfatteren (findes også som verbum: at Greise)

Fastaval 2010

Nu er det efterhånden 1 uge siden jeg vendte hjem fra Fastaval 2010 – som altid en skøn oplevelse. Ud over at debutere som forfatter med scenariet Kat, har jeg også fået spillet/spilledt en del gode scenarier:

– Slavehandleren fra Ascalon (Johs Busted): rigtig fedt at han har videreudviklet på Red Box og hvis der var længere tid, ville systemet i højere grad komme til sin ret.

– Imperiet 40k (blandede): Forhøret var en god oplevelse og selvom Spacehulk ikke var min genre, var vi godt underholdt.

– Når Kineserne Kommer (Marie Oscilowski): Det var nogle godt beskrevne roller og jeg var glædeligt overrasket over, at det ikke var simplificeret, at kineserne var onde og tibetanerne var de gode, men at der var nuancer. Selvom jeg gerne ville have fjernet bordene, men selvom vi sad stille, fik vi skabt nogle gode fortællinger og fik en god oplevelse.

– Hul (Peter Fallesen): Et underholdende scenarie, hvor man kunne genkende rollerne fra medierne. Brugen af hjælpesedlerne kunne måske integreres lidt bedre, men selv om vi ikke fik brugt dem så meget opstod der godt samspil mellem spillerne.

Der var en masse andre scenarier jeg gerne ville have spillet, men desværre er der grænser for hvad man kan nå. Jeg ser allerede frem til Fastaval 2011.

Det hele begynder

Mit navn er Lasse og jeg spiller rollespil. I 2010 ved Fastaval debuterede jeg for første gang som forfatter, men jeg har mange års erfaring som rollespiller. Sammen med nogle af mine kammerater vil jeg diskutere elementer fra rollespil og hvordan man nytænker scenarierne.